Slægtsforskning holder sommerferie og starter igen til september.

Begyndere starter d. 18. 9. 2012 uge 38 kl. 0930
Øvede starter d. 25. 9. 2012 uge 39 kl. 0930
Der er endnu plads til at optage nye kursister på begynderholdet.

                    Hilsen 
                              Henning


IT for seniorer.

Seniornets Nordfyns datastue holdt tirsdag i påskeugen sin traditionsrige forårsafslutning på Udviklingspark Nord i Bogense. Datastuen har 11 hold med plads til 12 kursister på hvert hold foruden 2 hold med slægtsforskning på nettet.

Alle har brug for at kunne betjene en computer i vore dage. Den enkelte borger må i stigende grad klare sig selv på computeren, ved kontakt til kommunen, banken, skattevæsnet, lægen og biblioteket, og det gør disse kurser nødvendige.

Kursisterne er fra 60 til 85 år og er glade for at lære noget om brug af computeren, om internettet, om e-mail, og meget mere. Det foregår stille og roligt, der er 3-4 frivillige tovholdere til hvert hold, og derfor kan alle følge med i sit eget tempo. Når det tilmed er hyggeligt og sjovt, er der al mulig grund til at deltage.

Ud af de ca. 150 pladser er der lige nu 19 ledige stole på forskellige hold. Datastuen vil meget gerne i kontakt med ældre som her får en god mulighed for at lære at betjene en computer. Seniornet Nordfyn planlægger for tiden at søge om midler til transport til og fra datastuen, for ældre der ikke selv kan køre eller tage bussen. Det venter vi os en del af, og håber dermed at kunne samarbejde med kommunen med at løse denne vigtige opgave.

Hvis man har lyst til at gå til EDB og er over 60, kan man ringe til Otto-Vilhelm Kaalund på 64 81 17 77. Efter sommerferien starter datastuen igen i uge 37 med juleafslutning den 5.dec.2012.

						Otto-Vilhelm Kaalund
						Datastueleder
						Guldbjerghus, den 5.april 2012



Ole Fredslund redigerer denne hjemmeside